Udstillingen består af en lang række ansigter.

Der er er ikke tale om portrætter, da alle værkerne vokser ud af en hurtig, flygtig, ekspressiv, abstrakt bevægelse, hvor der på ingen måde bliver tænkt i portrætlighed, heller ikke i figurlighed. Ansigterne bliver i første spæde start til på grund af disse tilfældigheder. En tilfældig linje bliver måske et kæbeparti, et mørkt område bliver måske en øjenhule, men ansigterne bliver til hele, færdige mennesker på trods af tilfældigheder. Der opstår en dynamik mellem det oplagte og de mere modarbejdende flader og linjer. På samme måde som vi bliver formet på grund af og på trods af tilfældigheder gennem livet.
Et nyt ansigt hvert øjeblik handler også om, at de ekspressive ansigter reflekterer forskelligt alt efter hvem beskueren er, og hvor beskueren selv befinder sig. Den ene dag ser man et udtryk, næste dag byder billedet på en ny fortælling.

Peter Møller søger ikke at skabe et fuldendt portræt, eller en fuldendt historien med sine ansigter. Når værket begynder at have en fortælling, stopper han med at bygge detaljer på og accepterer det uperfekte og ufuldendte. Det handler om ikke at udpensle noget og at stoppe maleriet der, hvor værket indeholder mest energi, mystik og vitalitet.

Peter Møller er uddannet på Grafisk Skole i Århus og den grafiske streg er blevet ført videre i værkerne, som ligger og svæver et sted mellem maleri og tegning.

Læs mere om Peter Møller på petermollerkunst.dk